EU vil reducere forbruget af plastikposer
Forbruget af plasticposer i EU er stort, og nu har Kommissionen vedtaget et forslag om at reducere forbruget.
EU-Kommissionen ønsker at reducere forbruget af plastikposer i Europa. Der bliver hvert år smidt 8 milliarder plasticposer i naturen i EU. Kommissionen lægger op til at EU's medlemslande skal pålægges krav om at reducere forbruget af plastikposer gennem målsætninger på nationalt snarere end europæisk niveau.
Europa-Kommissionen vedtog et forslag, der skal få medlemslandene til at mindske deres brug af tynde plastikposer. Medlemslandene kan vælge de foranstaltninger, de finder mest hensigtsmæssige, f.eks. afgifter, nationale reduktionsmål eller forbud under visse omstændigheder. Tynde plastikposer anvendes ofte kun én gang, men de kan blive i miljøet i hundredvis af år, ofte som skadelige mikroskopiske partikler, som man ved er farlige for især for det marine liv.
- Vi prøver at løse et meget alvorligt og yderst synligt miljøproblem. Hver år ender over 8 milliarder plastikposer i skraldespanden i Europa og medfører meget omfattende miljøskader. Nogle medlemslande har allerede opnået flotte resultater med hensyn til at nedbringe deres forbrug af plastikposer. Hvis andre fulgte trop, kunne vi mindske det overordnede forbrug i EU i dag med helt op til 80 %, udtaler Miljøkommissær Janez Potočnik.
Det anslås, at der i 2010 blev solgt 98,6 milliarder plastikbæreposer på det europæiske marked, hvilket svarer til, at hver EU-borger bruger 198 poser om året. Størstedelen af disse næsten 100 milliarder poser er tynde poser, som ikke genanvendes så ofte som de tykkere poser. Tallene for forbruget varierer meget medlemslandene imellem og spænder mellem et årligt forbrug af tynde plastikbæreposer pr. indbygger på 4 stk. i Danmark og Finland og 466 stk. i Polen, Portugal og Slovakiet.
Det er kun plasticposer med en tykkelse der er under 50 mikron (o,05 millimeter).
Kilde: europa.eu, Dansk Erhverv